Overblik: Weekendens sportsresultater

Det har ikke været en særlig spændende weekend for nordjyske sportsfans: Ingen af de nordjyske tophold der var i kamp, formåede at hente nogen point ind på kontoen.

AaB sluttede en ellers fin efterårssæson med to nederlag. Sidste søndag tabte de hjemme 0-2 til AGF og lørdag blev det så til et 2-4 nederlag ude mod Silkeborg. Dermed overvintrer AaB på en 7. plads i Superligaen.

Lørdag var begge nordjyske ishockeyhold i kamp i grundspillet i Al-Bankligaen: Frederikshavn Whitehawks tabte hjemme 2-4 til Rødovre Mighty Bulls, mens AaB tabte ude 2-3 til Odense Bulldogs.

Whitehawks ligger lige nu på en femteplads i grundspillet, mens AaB ligger som nummer otte og næstsidst.

Bedre gik det ikke Mors-Thy i herrernes bedste håndboldrække: Nordjyderne mødte topholdet KIF Kolding, der vandt knebent 30-28 over Mors-Thy. Med nederlaget indtager Mors-Thy lige nu en 10. plads i ligaen, med to point op til en 8. plads, der giver adgang til slutspillet.

Heller ikke i håndboldens 1. division var der point til de nordjyske herrer fra Team Vesthimmerland: De tabte ude 37-32 til TMS Ringsted.


Seneste nyt

fra Nordjylland