Overenskomst for HK?ere er på plads

Foto: TV2/Nord

Dansk Erhverv og HK Handel er blevet enige om en fornyelse af butiksoverenskomsten, der gælder for de næste to år.

Aftalen får betydning for 150.000 ansatte i detailhandlen, og parterne er nu nået frem til en overenskomst efter hele to gange at have udskudt forhandlingerne.

Det har da heller ikke været nemme overenskomstforhandlinger, parterne har været i gang med. De er nemlig foregået i skyggen af en presset butiksbranche, faldende privatforbrug og dårlige konjunkturer.

Dertil står parterne i den situation, at lukkeloven ophæves på den anden side af sommerferien, og det vil skabe nye arbejdsforhold for mange butiksansatte.

De sidste knaster i forhandlingerne var arbejdstid og løn, men nu har parterne altså rejst sig fra forhandlingsbordet i enighed.