Overfaldet med peberspray

En kvinde sprøjtede af to omgange diskoteksgæster i øjnene med peberspray på en bar i Aalborg centrum i nat.  

Politiet modtog den første anmeldelse på kvinden klokken tyve minutter over tre natten til søndag.

Kvinden havde angiveligt sprøjtet flere diskoteksgæster på Mallorca Bar i hovedet med peberspray, men forsvandt kort efter episoden. 40 minutter senere vendte kvinden dog tilbage, endnu bevæbnet med dåsen, og gav så igen flere gæster et skud med den sviende væske.

Denne gang nåede politiet dog at få fat i kvinden, der er særdeles godt kendt af politiet. Hun vil nu blive sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord