Handicappede spiller fodbold: Overfører succes fra banen til dagligdagen

Steffen Hougesen deltager i turneringen som anfører for Skalborgs eget hold. Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

I weekenden blev der i Skalborg spillet danmarksmesterskab i fodbold for personer med et udviklingshandicap - et koncept, der kan kaste flere succeser af sig.

Danmarksmesterskaberne i fodbold for personer med et udviklingshandicap er i denne weekend blevet afholdt i Skalborg.

Hjemmeholdet har selv flere hold bestående af spillere med for eksempel autisme, og medgang indenfor kridtstregerne er for flere blevet vekslet til succes med at komme videre med deres uddannelse eller blive en del af arbejdsmarkedet.

Og muligheden for at være sammen om fodboldspillet i turneringer som disse, giver noget, lyder det fra en af spillerne.

Læs også LykkeCup kastet i gang: Fordobling på to år

- Det har været lækkert. Gode drenge og godt fællesskab. , siger Steffen Hougesen, der deltager i turneringen som en del af Skalborgs hold.

- Vi har bare et rigtig godt fællesskab. Vi snakker allesammen sammen og de støtter op om én. Hvis man er lidt trist, så er de der for én, siger han.

Flere fra holdet har siden de startede til fodbold fået succesoplevelse uden for banen også. I klubben mener man, at de gode oplevelser på banen smitter af.

Kan give inspiration

Steffen Hougesen er ikke ene om at være begejstret for fodboldspillet – og det, det kan give til spillerne på og uden for banen. Turneringer som denne i Skalborg kan give inspiration til lignende tiltag i resten af landet.  

- Jeg hører ofte fra Skalborg, hvad de går og pusler med heroppe. Og jeg kan sagtens se for mig, at man kan brede det her ud, siger Hans-Henning Jacobsen, der er medlem af fodboldudvalget ved Parasport Danmark.

Se indslaget fra turneringen i Skalborg herunder.

01:50 Luk video

Forsiden lige nu