Overlæge tiltalt for underslæb

Aalborg Sygehus har anklaget en tidligere overlæge for underslæb. Foto: TV2/Nord

Region Nordjylland forsøger at slæbe tidligere overlæge på Aalborg Sygehus i retten for underslæb. To gange er anklagede ikke mødt op. Overlægen anklages for underslæb vedrørende forskningsmidler.

Region Nordjylland har lagt sag an mod tidligere overlæge på Aalborg Sygehus. Det skriver Nordjyske.
Forskeren anklages for underslæb på kr. 50.000.

Derudover skylder den kvindelige overlæge kr. 300.000, da hun ikke har kunnet aflevere regnskab for en forskningsbevilling. Regionen kræver kvindens ejerlejlighed sat på tvangsauktion.

Kontorchef i Region Nordjylland siger til avisen:
- Det er helt-helt ekstraordinært, at vi begærer tvangsauktion over en skyldner. Det er første gang i min tid, det sker, siger lederen af regionens juridiske kontor, kontorchef Peter Larsen, som i øvrigt ikke vil udtale sig om den konkrete sag.

Tredje gang er lykkens gang. De to første retsmøder er anklagede overlæge ikke mødt op, så nu forsøger retten sig med en tredje gang - næste år.

Har du et godt tip?