Overlever voldsomt sammenstød med bil

Foto: Foto: Arkiv

De første prognoser for overlevelse var meget dårlige for en 26-årig nordmand, der fredag aften gik direkte ud foran en bil og efterfølgende fløj 20 meter gennem luften. Men nu er han - utroligt nok - allerede ude af den kunstige koma.

Den 26-årige har været indlagt på traumeintensiv på Aalborg Sygehus siden fredag aften.

Manden blev lagt i kunstig koma efter han fredag aften blev ramt af en bil på Vesterbro i Aalborg. Ifølge politiet var manden påvirket af alkohol og stod og vinkede efter en taxa, da han pludselig trådte ud foran en 21-årig bilist, der ikke kunne undgå at ramme ham.

Sammenstødet med bilen var så voldsomt, at den unge nordmand blev slynget tyve meter hen af vejen - og efterfølgende altså lagt i kunstigt koma på intensivafdelingen. Men han må være lavet af et særligt stof, for allerede mandag vækkede lægerne ham igen:

- Hans tilstand er tilfredsstillende, og han er nu på vej over på en almindelig afdeling. Han ved hvem han er og vi er rimeligt godt tilfredse, siger overlæge Pernille Haure fra Traumeintensiv til TV2/Nord.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord