Overraskelsen Borgerlisten: - Det er overvældende

Foto: TV2/Nord

Borgerlisten stryger direkte ind i Brønderslevs byråd med to mandater.

Bendt Danielsen fra Borgerlisten kan notere sig en enorm sejr ved kommunalvalget. Han og Borgerlisten er valgt ind med to mandater og har allerede fået lov til at beslutte en ikke uvæsentlig ting i byrådet. De har peget på Mikael Klitgaard som borgmester.

- Det er en god følelse. Det er lidt overvældende og det skylder vi vælgerne stor tak for, siger Bendt Danielsen.

- Vælgerne har tiltro til at vi kan gennemføre nogle af de ting, vi har sat os for.

Borgerlisten har fået flest stemmer i den østlige del af kommunen hvor de både bor og arbejder for lokalsamfundet.

- Men vi skal selvfølgelig arbejde for hele kommunen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord