Oversvømmelser efter stormen

Vandet stod ind over havnefronten i Nørresundby mandag formiddag. Foto: Rune Borre-Jensen (Arkivfoto)

Både i Aalborg og i Nørresundby, var der problemer med oversvømmelser efter stormen søndag.

Mandag formiddag piblede vandet op af kloakdækslerne på havnen i Nørresundby.

Søndagens storm har presset vandmasserne ind i Limfjorden, og medført høje vandstande omkring Aalborg. På et tidspunkt var vandstanden 1,2 meter over dagligt vande. Det kunne højvandssikringen i Nørresundby ikke holde til, så vandet stod op til flere af husene på havnefronten.

-I går troede jeg ikke, at der ville ske noget. Der var der ikke noget vand, men det kom altså i løbet af natten, siger Nadja Nygaard til TV2/Nord, mens hun fejer vand ud af sin entré.

På Aalborg-siden var situationen ikke meget bedre. Aalborg Kommunens Jobcenter blev ramt af oversvømmelser i kælderen. En overgang var gulvet dækket af 15 cm vand.

- Vi har prøvet det nogle gange før. Vi har fjernet de forgængelige ting, så der er ikke sket nogen større skade, siger jobcenterleder Peter Thomsen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord