Overtændt halmlager: Brandfolk kæmper stadig med flammerne

00:26

Foto: Jan Pedersen

Foto: Jan Pedersen

Foto: Jan Pedersen

Foto: Jan Pedersen

1 af 5

Et stort halmlager brændte kraftigt i Fjerritslev søndag aften. Bygningen står stadig i flammer, og det er endnu uklart, om branden er påsat.

Nordjyllands Beredskab har det meste af natten kæmpet med flammerne efter en brand brød ud i Fjerritslev søndag aften.

- I nattens løb har vi haft folk og et enkelt køretøj ude til at sikre, at branden ikke skulle brede sig, siger indsatslederen fra beredskabet i Jammerbugt, Claus Hermansen.

Der er tale om en ridehal på 2400 kvadratmeter, der blev brugt som halmlager. Ejendommen ligger på Bakkevej i byens sydøstlige udkant.

I løbet af natten har beredskabet arbejdet på, at sikre, at flammerne ikke skulle brede sig til en nærliggende bygning, som ligger kun 25 meter fra ridehallen. 

Læs også Halmlager overtændt: Brandfolk arbejder for at redde nabobygninger

- Vores fokus har været at sikre at flammerne ikke skulle brede sig, og den sikring har vi holdt natten igennem, siger Claus Hermansen.

Indsatslederen fortæller også, at det er rigtig svært at slukke halmbalder, når der er ild i så mange på én gang. Derfor lader beredskabet halmen brænde.

Det er da påfaldende med endnu en brand. Vi har haft en del flere brande i området, end vi plejer at have, og politiet arbejder med nogle ting omkring det.

Claus Hermansen, indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab.

- Vi lader det brænde under kontrol, og så sikrer vi, det ikke spreder sig, siger Claus Hermansen.

Indsatslederen forventer, at branden først er helt slukket sidst på dagen. Først derefter kan Nordjyllands Politi gå i gang med at undersøge brandårsagen.

- Det var meget overtændt, da vi kom derud, så det er svært at sige, hvad årsagen er, siger Claus Hermansen.

Meldingen om branden kom klokken 19.28 og Nordjyllands Politi reagerede ved at sende en indsatsleder og tre patruljer til Fjerritslev.

Siden 6. oktober har der været brand i fem stråtækte sommerhuse i Slettestrand-området, der ligger nær Fjerritslev. I alle tilfælde mener man, en brandstifter har været på spil. Et sjette er blevet forsøgt antændt nær Thorupstrand, hvor der få dage efter var brand i en fiskekutter på land.

- Det gør vi, fordi vi er opmærksomme på de brande, der har været i Fjerritslev-området i den seneste tid, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Per Jørgensen.

Senest blev to personbiler natten til lørdag sat i brand i Fjerritslev by. Her blev tre mænd set løbe fra stedet, men Nordjyllands Politi er stort set på bar bund i sagen. 

- Det er da påfaldende med endnu en brand. Vi har haft en del flere brande i området, end vi plejer at have, og politiet arbejder med nogle ting omkring det, siger Claus Hermansen.

Hør indsatsleder Claus Hermansen gøre status på branden her:

01:12 Luk video

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord