Overvågningskamera forhindrede brand

Foto: Per Frank Paulsen (Arkivfoto)

Søndag var et overvågningskamera skyld i, at en glemt gryde på komfuret ikke udviklede sig til brand.

På Strandholtvej i Hobro kunne en glemt gryde i køkkenet have været skyld i brand. Men beboerne var heldigvis kunder hos et vagtfirma, som blev alarmeret før flammerne nåede at opstå.

I køkkenet gav en røgmelder besked videre til vagtselskabet, som på et overvågningskamera kunne se røg i boligen.

Derfor blev Nordjyllands Beredskab i Hobro tilkaldt hurtigt, og fik stoppet det, som nemt kunne have udviklet sig.

- Det må siges, at overvågningen var skyld i, at der ikke skete mere, end der gjorde. Heldigvis blev det opdaget hurtigt, siger indsatsleder Claus Haparanda.  

Der var ikke nogen hjemme, da episoden skete – kun familiens kat, som ikke er kommet noget til.      

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord