OW Bunker nærmer sig milliarder

Foto: TV2/Nord

Kuratorerne i OW Bunker har vundet et afgørende slag i kampen om flere milliarder.

En afgørelse ved Court of Appeals i London viser, at kuratorerne i OW Bunker er godt på vej til at sikre selskabet milliarder, skriver TV2 Nyhederne.

Selskabet, der har haft hovedsæde i Aalborg, har været igennem en prøvesag i London, der skal danne præcedens for flere hundrede lignende sager i fremtiden. Sagerne omhandler ejerskabet af den olie, som firmaet solgte op til konkursen.

Adskillige selskaber mener nemlig, at de har retten til olien, mens OW Bunkers kuratorer mener, at OW Bunker har ret til at modtage betaling for olien.

Prøvesagen har nu været igennem det engelske modsvar på Landsretten og altså også Court of Appeals. Og her har OW Bunkers kuratorer vundet skriver TV2 Nyhederne.

Dermed er vejen banet for, at flere hundrede sager om retten til olie falder ud til firmaets fordel. Det er meget vigtigt i forhold til at få samlet de olie-regninger ind, der udgør størstedelen af de samlede krav på 7 milliarder kroner, der er imod konkursboet OW Bunker.

Flere nyheder fra TV2 Nord