På med vanterne: AaB spiller i aften trods heftigt snevejr

Aftenens Superliga-kamp mod AC Horsens bliver spillet som planlagt, har dommeren netop besluttet.

Selvom sneen er væltet ned over Nordjylland dagen igennem, har teknikerne på Aalborg Stadion været så gode til at rydde sneen fra banen, at der skal spilles kamp i aften. 

Det har dommer Peter Munch Larsen, der ankom forsinket til stadion på grund af sne på vejene, netop besluttet, lyder det fra TV2 Nords reporter Mogens Jørgensen, der har fulgt situationen på stadion i løbet af dagen. 

Tidligere på dagen har Aalborgs beredskab løbende ryddet banen for sne, for overhovedet at have en chance for at gennemføre aftenens kamp i Alka Superligaen.

Der er kampstart klokken 18. 


Seneste nyt

fra Nordjylland