På surfbræt med hue og vanter

Det var med hele vinterudstyret på, da modige nordjyder vovede sig ud i paddlesurfing på Limfjorden.

Hue, vanter, jakke...og et surfbræt. Det var, hvad deltagerne skulle sørge for at have klar, da Nordjydsk Windsurfing Klub inviterede friske nordjyder til at prøve kræfter med Stand Up Paddling. Her kunne de opleve Aalborg Havnefront på et surfbært. En såkaldt SUP-Safari. 

Der var plads til både erfarne SUP-atleter og nybegyndere, da klubben tog ud på vandet. Deltagerne var da også spændte på, om de kunne klare kulden.

- Det er lidt koldt. Jeg vinterbader lidt en gang imellem, så jeg er vant til, at det er koldt, men de mangler en sauna herude. Og en halvanden time ude på fjorden, tror jeg, bliver noget helt andet, siger Mads Walther-Hansen fra Aalborg. 

Efter en tur på vandet kunne SUP begynderne og de øvede nyde et varmt bad i klubhuset og en omgang chili con carne.

Arrangementet skulle ifølge Nordjydsk Windsurfing Klub være med til at skabe større opmærksomhed på sporten, og give mulighed for at bygge et netværk med andre SUP udøvere fra hele landet. 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland