Påsatte bilbrande plager Aalborg

Foto: Jan Pedersen

Foto: Jan Pedersen

Foto: Jan Pedersen

Foto: Jan Pedersen

Foto: Jan Pedersen

Foto: Jan Pedersen

1 af 6

Flere biler gik op i røg natten til lørdag. Nordjyllands politi søger nu vidner, der kan hjælpe dem på sporet af gerningsmændene.

Natten til lørdag fik Nordjyllands Politi flere anmeldelser om bilbrande i Aalborg.

Den første alarm indløb klokken 02:42, hvor en bil på Sebbersundvej gik op i røg.

- Gerningsmændene har kastet en sten igennem en af ruderne og antændt bilen. På hver side af bilen var der parkeret biler, som også har fået brandskader, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Michael Elkjær.

Ifølge vagtchefen har et vidne set to-tre gerningsmænd på parkeringspladsen omkring brandtidspunktet.

Et kvarter efter bilbranden på Sebbersundvej lød alarmen igen. Her var to biler på en parkeringsplads ved Grønlands Torv i Aalborg, gået op i røg.

- To brande inden for et kvarter er altid usædvanligt, men vi kan endnu ikke sige, om der er sammenhæng mellem brandende, som efter al sandsynlighed er påsatte, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Michael Elkjær.

Sidste år var hovedstadsområdet plaget af påsatte bilbrande i en lang periode og vagtchefen understreger til TV2 Nord, at borgerne ikke skal være bekymret for, at det er denne tendens, der er på vej til Nordjylland.

- De påsatte bilbrande i Aalborg giver ikke anledning til at tro, at det vil fortsætte. Det er der ingen indikationer på, siger vagtchefen.

Nordjyllands Politi har ikke fanget gerningsmændene og søger nu vidner, der kan hjælpe dem på sporet af dem.

- Vi vil frygtelig gerne tale med nogen, der måske har set noget, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Michael Elkjær.

Se her, hvordan det så ud, da en af ejerne til en brændt bil mødte op på parkeringspladsen for at se skaderne.

01:57

Flere biler gik op i røg natten til lørdag. Nordjyllands politi søger nu vidner, der kan hjælpe dem på sporet af gerningsmændene.

Luk video

Har du et godt tip?