Påvirket 60-årig kvinde bankede ind i træ ved Nibe

En 60-årig kvinde og hendes passagerer slap nådigt fra et frontalt sammenstød med et træ ved Nibe.

Skader på begge ben og en totalskadet bil. Det var resultatet af det voldsomme sammenstød med et træ, en 60-årig kvinde tog klokken 01.17 natten til fredag.

Påvirket af både alkohol og stoffer havde hun ikke helt styr på Halkærvejs sving, og ved Lundbæk Landbrugsskole tæt på Nibe torpederede hun et træ med 80 kilometer i timen. 

- Kvinden havde to passagerer med i bilen, og de slap heldigvis uskadt fra sammenstødet. Men kvinden selv var ikke så let at få skåret fri, fandt beredskabet ud af. Hun var klemt fast i bilen ved benene, og det tog mere end to timer at få hende fri, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen.

- Kvinden var dog ved bevidsthed hele tiden, og hun er siden blevet kørt på sygehuset. Men hun er altså også sigtet for spiritus- og narkokørsel, siger vagtchefen.


Seneste nyt

fra Nordjylland