Paddleboardet hitter

02:06

Aalborg Vandcenter underviste idag nordjyder i stand up paddleboard

Paddleboardet er en ny hip og populær sportsgren, og også en af de hurtigst voksende aktiviteter inden for vandsport.

En flok nordjyske venner hoppede søndag i våddragterne og tog deres ny board, det såkaldte paddleboard, under armen.

Selvom vandet var isende koldt, skulle vennerne sammen have en lektion på vandet kridtgraven i Alborg , og lære hvordan man bruger boardet.

- Da jeg så tilbuddet ved Aalborg kommune, blev jeg nødt til få lokket nogle flere med, for jeg synes, det var så sjovt at være ude og samtidig være i vand og friluft – det skulle de prøve, fortæller paddleboardelev, Heidi Vangsgaard.

Vennerne gik all in på kurset, og nogle af dem havde sågar købt alt grejet, selvom de aldrig havde prøvet det før. Der skal dog heller ikke så meget til. Det eneste man skal bruge er nemlig en åre og selve boardet.

- Der skal ikke så meget grej til, det er nemt at komme i gang med det, og man får relativt hurtigt en succesoplevelse af at kunne komme ud og opleve nogle ting på vandet, uden det er så kompliceret, fortæller instruktør ved Aalborg vandcenter, Tue Olesen.

Det kræver lidt balance kunst at blive på boardet, men det forlyder at alle kan være med.

Har du et godt tip?