Pædofil far: - Glad for at jeg blev fanget

Misbrugstiltalt far læste brev op i retten. Han væmmes ved det, han har gjort og vil gerne have hjælp.

En 31-årig far fik det sidste ord, da Retten i Aalborg onsdag behandlede sagen, hvor han sad tiltalt for misbrug af sin datter.

Han blev idømt otte års fængsel for en række overgreb mod datteren, og for at have optaget og distribueret billeder og film af overgrebene på pædofile netværk på internettet.

I Retten i Aalborg læste han et brev op. Manden havde skrevet:

- Jeg er glad for, at jeg blev fanget af politiet. Jeg lod mig styre af afskyelige fantasier, Jeg væmmes ved det, jeg har gjort, og jeg vil gerne have hjælp. Jeg har givet mig selv, den værste straf. Jeg har ødelagt og mistet min familie.

Endelig sagde den 31-årige, at hvis hans datter nogensinde vil se ham, vil han blive glad.

Datteren er i dag seks år gammel. Overgrebene fandt sted fra hun var tre til hun var knap fem år.


Seneste nyt

fra Nordjylland