Pakkefirmaer har travlt efter black friday

Pakkefirmaer er oversvømmet med varer, som er bestilt på Black Friday og Cyber Monday. Der kan være forsinkelser.

Hos akkefirmaet Bring i Aalborg arbejder de på højtryk, for at få alle pakkerne ud. De grønne biler bliver fyldt til bristepunktet, med tilbudsvarer fra de to nye udsalgdage.

- Af en eller anden årsag har amerikanerne fået indført Black Friday og Cyber Monday, og det skal jeg lige love at danskerne har taget til sig, lyder det fra den lidt slukørede regionschef, Andreas Hove, som regner med at hans folk først kan få fri ved 21 tiden.

Det er gået helt amok

De nye forbrugsfester er kommet bag på branchen. Hos Bring har man næsten fået en fordobling i antallet af pakker i forhold til sidste år.

- Det har simpelthen taget overhånd. Det har det, i hvert fald for os, synes jeg. Det er gået helt amok, siger kurér, Gert Nielsen, mens han kæmper med at få plads til pakkerne i sin bil.

Firmaet håber på forståelse for eventuelle forsinkelser.


Seneste nyt

fra Nordjylland