Påkørte hestetrailer og er nu i livsfare

Den unge mand kom kørende på denne cykel, da det gik galt. Foto: Iben Hedemann

En ung mand svæver mellem liv og død efter han natten til lørdag påkørte en hestetrailer på Forbindelsesvej i Nørresundby.

Det gik grueligt galt for en 24-årig mand fra Aalborg, da han kl.01.15 kom kørende på cykel på Forbindelsesvej i Nørresundby. Manden påkørte en hestetrailer der holdt stille og det i høj fart.

- Han fik kraniebrud og blødning i hjernen. Hans tilstand lørdag er stadig kritisk. Vi har taget en blodprøve for at kunne fastslå, om spiritus kan være årsag til ulykken, fortæller vagtchef Henrik Hyldig fra Nordjyllands Politi til TV2 Nord.

Vagtchefen fortæller at det ikke er ulovligt at køre beruset på cykel, men at man skal kunne være i stand til at føre cyklen på sikker vis i trafikken.

Flere nyheder fra TV2 Nord