Papegøjemand advarer

Papegøjer kræver meget pasning, og alt for ofte går det galt. Det ender med mistrivsel og dyremishandling, advarer Lars-Erik Sieg, der selv har taget 52 papegøjer til sig. Foto: Michael Andersen

Papegøjer kræver meget pasning, og alt for ofte går det galt. Det ender med mistrivsel og dyremishandling.

I dag var der åbent hus hos papegøjeinternatet i Gedsted ved Farsø. De besøgende fik øjnene op for, hvor meget det kræver at passe en papegøje, før de eventuelt selv anskaffer sig en.

Ejeren af internatet, Lars-Erik Sieg har selv taget 52 papegøjer til sig. De alle er blevet til overs, og mange af dem har haft mange forskellige ejere, som ikke har passet dem ordentlig.

- Papegøjer er meget følsomme fugle, og de har en intelligens som et fireårigt barn. De kræver meget opmærksomhed. Og derfor ender det ofte med, at ejer og fugl må skilles, siger Lars-Erik Sieg.

Mistrivslen har mange udtryk. Fjerpilning er et af dem. Høje opmærksomhedsskrig et andet.

- Mange papegøjer bliver ikke aktiveret nok. Og hvis opdrætteren har klippet svingfjeren for at fuglen ikke skal flyve væk, får fuglen ikke motion nok, siger Lars-Erik Sieg.

Han mener, at der mangler regler for papegøjehold, og han gjorde i dag sit til at klæde de besøgende bedre på til jobbet som papegøjepasser. Omkring 200 interesserede lagde vejen forbi hans internat.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord