Par anholdt for menneskehandel

01:34

Foto: Per Frank Paulsen

1 af 2

Nordjyllands Politi anholdte onsdag middag to personer for menneskehandel. Parret er nu varetægtsfængslet. Anholdelsen af de to er en del af en større bordelrazzia. [b]OPDATERET 14.24[/b]

Klokken 11.20 onsdag anholdte Nordjyllands Politi et par fra Frederikshavn. Parret er nu sigtet for at have drevet menneskehandel. De blev begge fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring torsdag, hvorefter de blev varetægtsfængslet i fire uger.

Manden er først i 30'erne og kvinden er først i 40'erne.

Parret har angiveligt forbindelse til en bordelmafia, der driver prostitution flere steder i Jylland, det oplyser politiadvokat ved Nordjyllands Politi, Peter Rask. Politiet leder stadig efter en formodet bagmand i sagen.

TV2/NORDs reporter følger sagen torsdag, og fortæller, at grundlovsforhøret, af hensyn til efterforskningen, foregår for dobbeltlukkede døre. Politiet mangler at afhøre flere vidner i sagen, og de mangler endnu at anholde en navngiven person.

Netop nu afhører politiet en kvinde, der skulle have arbejdet på bordellet.
 
Parret, der har thailandsk baggrund, har ifølge politiet drevet bordeldrift i Frederikshavn, hvor kvinder er blevet tvunget til at arbejde. Derfor er parret også sigtet for bordeldrift, skriver Ritzau.

Nordjyllands Politi har efterforsket sagen over en længere periode.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord