Parasollen tager til Hirtshals

Det er blevet tid til den allersidste Parasol-uge i denne sommer. Onsdag smutter vi forbi Hirtshals

Det bliver en noget speciel aften. Hirtshals er nærmest på den anden ende, når TV2/NORDs Parasollen besøger byen. Klokken 19.00 bliver byen omdannet til en ægte grisefest. Ved Den Grønne Plads bliver der serveret ikke mindre end ti helstegte pattegrise.

Du kan komme forbi byen og spise og drikke. Alt overskuddet går til Børnenes Kontor - det samme gør de penge, som Mogens Jørgensen har fået ind fra sin handel.

Du kan se Parasollen onsdag klokken 19.30 her på TV2/NORD eller du kan møde op i Hirtshals og være med til festen.


Seneste nyt

fra Nordjylland