Parkeringskaos i vente

Meget tyder på parkeringskaos i aften ved Gigantium, når der både er ishockey og Shakira-koncert.

Der skal være mindst det dobbelte eller måske endda det tredobbelte antal parkeringspladser for at undgå det parkeringskaos, der er i vente i aften, når det både er koncert og ishockey i Gigantium. Det oplyser P4 Nordjyllands Radio.

Ifølge lokalplanen for Gigantium skal der på området være en parkeringsplads for hver fire personer, hallerne kan rumme. I aften rummer Gigantium-hallerne tilsammen 13.500 personer - så der skulle teoretisk set være mere end 3.000 parkeringspladser til rådighed.

Det er der også - men altså bare ikke på Gigantiums eget område.

I stedet henvises gæsterne til at parkere på universitetets og Nordjyske Stiftstidendes parkeringspladser og tage med gratis bus til Gigantium.

Har du et godt tip?