Kvindelig tyv tog elefantøl i tasken

En 47-årig kvinde fik ikke meget ud af butikstyveriet i en Rema 1000 butik i Aalborg.

Nordjyllands Politi måtte tirsdag aften rykke ud til Rema 1000 på Østerbro i Aalborg. Her havde personalet tilbageholdt en 47-årige kvinde fra Viborg, som ikke ville betale for sin vare.

Kvinden havde taget en elefantøl fra butikken og puttet den i tasken. 

Herefter prøvede hun at forlade butikken, men blev altså stoppet af personalet.

Den 47-årige kvinde blev sigtet for butikstyveri og måtte aflevere elefantøllen tilbage.


Seneste nyt

fra Nordjylland