Outdoor NU: Sådan tilbereder du råger

Råger er faktisk en særdeles delikat spise, som du let selv kan tilberede.

Når man regulerer råger er det forbudt at sælge de skudte fugle.
Det er op til jægerne selv, at sørge for, at de skudte fugle bruges fornuftigt.
Derfor kan man ofte få sig en spændende fugl, hvis man tager kontakt til jægere, der regulerer råger i denne tid.
Carsten Dahl Hansen fra Egedahl har delt denne opskrift med TV2 Lorry og Outdoor NU, og vil gerne anbefale råger som den delikatesse, de er.
Det er ret let og det smager fantastisk.

Opskrift på Carstens rågeruller

Ingredienser: 

1xRågeunge
4xFed hvidløg
Creme Fraiche (18%)
Gratineringsost
Serranoskinke
Svampe
½ liter fløde (38%)

Evt.:
Persille
Lidt god rødvin

Sådan gør du:

Begge bryststykker fra en rågeunge rulles ind i et stykke serranoskinke, der om nødvendigt lukkes med en tandstik.

Oven på rågerullen lægges en skefuld af en blanding bestående af en hel creme fraiche (18 %), gratineringsost, fire fed hvidløg og eventuelt persille.

Rågerullerne lægges i et ildfast fad; supplér med svampe.

Tilføj næsten en halv liter piskefløde (38 %, men en mindre % kan nok også gøre det) og eventuelt lidt god rødvin.

200 grader i ovnen (varmluft) i 40 minutter.

Nye kartofler og en god salat passer godt til rågerullerne.

Velbekomme!

 

 

Se hvordan du flår en råge her:


Seneste nyt

fra Nordjylland