Usædvanlig varm februar-dag i vente: 9 grader varmere end normalt

Det er ni grader varmere, end vi normalt har det på denne tid af året.

Vi er nu halvvejs igennem årets sidste vintermåned, og på denne tid af året vil dagtemperaturen normalt befinde sig på cirka to graders varme.

Sådan bliver vejret dog på ingen måde fredag, hvor vi nærmere kommer til at opleve vejret som næsten forårsagtigt.

Selvom dagen er startet med lave skyer mange steder, hvilket giver et gråt og lidt trøstesløst indtryk, så klarer det i formiddagens løb op fra sydvest.

Det sikrer store dele af landet en pæn fredag med lange perioder med solskinsvejr.

Så snart solen kommer frem, vil temperaturen ganske hurtigt begynde at stige, og allerede fra over middag kan temperaturen for første gang i år nå ti graders varme.

Endnu lunere bliver det midt på eftermiddagen, hvor temperaturen kan nå 11 graders varme, hvor det bliver varmest. 

Forventede dagtemperaturer fredag eftermiddag.
Forventede dagtemperaturer fredag eftermiddag.
Foto: TV 2 Vejret

Det kan især blive over Midtjylland eller Nordjylland, nålen på termometret kan passere ti graders varme.

Samtidigt vil der være ganske rolige vindforhold, så februarsolen kan nydes, uden at man skal beskytte sig mod generende blæst.

Det meget milde vejr for årstiden fortsætter i weekenden, men der kommer ikke helt ligeså meget solskin.


Seneste nyt

fra Nordjylland