Aftale om folkeskolen på plads - små klasser skal mindre i skole

Foto: Lasse Dieckmann

02:18

1 af 2

I samarbejde med tv2.dk

Her kan du få overblikket over ændringerne af folkeskolen.

Folkeskolens mindste klasser skal fremover mindre i skole.

Det er resultatet af en justering af folkeskolereformen fra 2014, som er blevet aftalt onsdag morgen. Bag ændringerne står de tre regeringspartier samt Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF.

Folkeskolereformen fra 2014 medførte markant længere skoledage for alle klassetrin, og det har fået kritik fra både elever og forældre. Mange politikere har ønsket at gøre noget ved skoledagenes længde, men modsat regeringens oprindelige udspil er det som udgangspunkt kun eleverne i 0. til 3. klasse, der får færre timer.

De skal tre lektioner mindre i skole hver uge.

- Vi har lyttet til eleverne, lærerne og alle skolefolkene derude. Vi har forkortet skoledagen - især for de små, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Finansminister Kristian Jensen (V) er også godt tilfreds med aftalen.

- Justeringerne betyder, at vi får skabt mere frihed, en kortere skoleuge og større faglighed, siger han.

Få overblikket

Her kan du få overblikket over hovedelementerne i aftalen:

Sådan ændres folkeskolen

  1. Kortere skoleuge for de mindste
    - Skoleugen bliver kortere for de mindste klasser. Det skyldes, at der skæres i den understøttende undervisning.  Formålet med undervisningen er at give eleverne et afbræk – eksempelvis i form af fysisk aktivitet, lektiehjælp og projektforløb.

    Der skæres i den understøttende undervisning på alle klassetrin, men da der samtid kommer mere fagundervisning, er det kun 0. til 3. klasse, der samlet får en kortere skoleuge.Her går timerne fra 30 timer til 27,8 timer. 
     

  2. Mulighed for mindre undervisning
    - Selvom klassetrinenne fra 4. klasse og op som udgangspunkt ikke skal mindre i skole, er der alligevel en mulighed for en kortere skoleuge.

    Allerede i dag kan skolerne - ved hjælp af folkeskolelovens paragraf 16b - afkorte skoleugen ved at konvertere den understøttende undervisning til undervisning med to lærere. Det gør omkring halvdelen af landets folkeskoler allerede, men med aftalen bliver det lettere at gøre brug af den mulighed. 
     

  3. Mere fagundervisning
    - Der indføres mere fagundervisning. Regeringen havde spillet ud med 480 timer ekstra om året i især naturvidenskab, men med aftalen ender det på 90 timer mere om året til tysk eller fransk i 5. klasse, billedkunst i 6. klasse og historie i 9. klasse.
     

  4. Styrket læseindsats
    - Flere elever skal være bedre til at læse. Derfor skal der lanceres en tre-årig læseindsats, som skal reducere antallet af svage læsere. Indsatsen målrettes 1. til 9. klasse.
     

  5. Færre vikarer
    - Der skal være færre, men bedre kvalificerede vikarer i folkeskolen. Vejen dertil er ikke specielt konkret, men aftaleparterne vil lave en undersøgelse af vikarforbruget, som derefter skal drøftes i forligskredsen.
     

  6. Forenklede elevplaner
    - Underviserne skal have mere tid til at fokusere på undervisning, og derfor skal elevplanerne forenkles. Aftaleparterne har ikke noget konkret bud på, hvordan det skal ske, men der nedsættes en rådgivningsgruppe med brugere af elevplanerne, som skal komme med anbefalinger.
     

  7. Evaluering af nationale test
    - Det skal være lettere for lærerne at følge elvernes faglige udvikling. Derfor vil aftalepartierne følge den evaluering, som undervisningsministeren igangsatte i januar 2018. Der vil blive taget stilling til eventuelle ændringer af de nationale test, når evalueringen er færdig.

Se mere

Den kortere skoleuge, større mulighed for at bruge paragraf 16b samt løftet af den understøttende undervisning træder i kraft fra skoleåret 2019/2020. Den øgede prioritering af udvalgte fagtimer sker fra skoleåret 2020/2021.

Det mener politikerne

Hos Dansk Folkeparti glæder folkeskoleordfører, Alex Ahrendtsen, sig over flere fagtimer og muligheden for, at konfirmationsforberedelse kan tælle som understøttende undervisning.

Samlet set er det en god justering af den eksisterende aftale, og det er dejligt, vi fortsat kan holde sammen i forligskredsen til gavn for elever, forældre og især skolerne

Alex Ahrendtsen, folkeskoleordfører, Dansk Folkeparti

- Samlet set er det en god justering af den eksisterende aftale, og det er dejligt, vi fortsat kan holde sammen i forligskredsen til gavn for elever, forældre og især skolerne, siger Alex Ahrendtsen.

Socialdemokratiet er tilfreds med, at skoledagen bliver kortere for de mindste elever, og at den understøttende undervisning styrkes.

- Vi er meget glade for aftalen, og at der også er økonomi til et kvalitetsløft, siger politisk ordfører Nicolai Wammen.

SF's skoleordfører, Jacob Mark, har længe ønsket kortere skoledage.

- Jeg er rigtig glad for, at vi lytter til de mange børn og forældre, der har råbt op om, at skoledagen var blevet for lang. Leg, kammerater, sport og hygge er mindst ligeså vigtig de første år i skolen, og nu sikrer vi altså en lidt bedre balance mellem den tid, der er skolens og den tid, der er børnenes egen, siger Jakob Mark.

Radikale Venstres undervisningsordfører, Marianne Jelved, mener ligesom SF, at skolerne får mere frihed med den nye aftale. Det kommer eleverne til gode, forudser hun.

Det skal være sjovt at gå i skole for alle børn. Jeg arbejder for en skole, hvor alle elever kommer ud af skolen en dag om ugen og oplever kunstnere, virksomheder og naturen

Marianne Jelved, undervisningsordfører, Radikale Venstre

- Det skal være sjovt at gå i skole for alle børn. Jeg arbejder for en skole, hvor alle elever kommer ud af skolen en dag om ugen og oplever kunstnere, virksomheder og naturen, lyder det fra Marianne Jelved.

Det Konservative Folkeparti mener, aftalen har fokus på kvalitet fremfor kvantitet.

- Det har længe været et stort konservativt ønske at give eleverne i folkeskolen kortere skoledage. Vi går ind for fleksibilitet til familierne og mener, at de bedst selv administrerer deres tid, siger undervisningsordfører Brigitte Klintskov Jerkel.

Flere nyheder fra TV2 Nord