Bus med nordjyske efterskoleelever kørt i grøften - flere er kommet til skade

Foto: Yasemin Schilling Øzkir

01:03

Interview med indsatsleder, Peter Jessen

1 af 2

I samarbejde med tv2.dk

I bussen var cirka 40 elever fra Aalborg Efterskole. Syv elever er bragt til skadestuen med lettere skader. Forældrene til eleverne på Aalborg Efterskole er blevet underrettet.

En bus med elever fra Aalborg Efterskole er kørt i grøften ved Hasselager syd for Aarhus.

Vagtchefen ved Østjyllands Politi oplyser til TV 2, at uheldet skete, da chaufføren mistede herredømmet over bussen.

I bussen sad cirka 40 elever fra Aalborg Efterskole. Der var i alt 51 passagerer i bussen.

Forældrene til eleverne på Aalborg Efterskole er blevet underrettet af efterskolen.

Ingen alvorligt tilskadekomne

Bussen var på vej til idrætsstævne i Odder med efterskoleeleverne fra Nordjylland. Det var efterskolens egen forstander, som var chauffør på bussen, da den kørte i grøften.

- Vi krydser en landevej med normal hastighed, der kører en lærer bagved os, som faktisk synes, at vi kører for langsomt. Det er som om, at landevejen buer ret uventet som en mikro bakke, som man ikke havde set komme. Så er det lidt som om, at dækkene letter lidt fra jorden, og på den anden side af krydset, der drejer vejen en lille smule. Fordi vi ligesom har lettet lidt, så kommer der to hjul ud i græsrabatten, og jeg bremser og gør alt, hvad jeg kan for at rette bussen op, men den glider bare ned stille og roligt, så den ligger nok i en 30 graders vinkel og glider videre i grøften i cirka 20 meter, siger forstanderen på Aalborg Efterskole, Finn Mester til TV2 Nord.

Han oplyser desuden, at efterskolen har været i gang med at skaffe krisepsykologer til alle, der har siddet i bussen.

I alt er syv elever fra efterskolen sendt på skadestuen med lettere skader.

00:30 Luk video

Flere nyheder fra TV2 Nord