Regeringen vil blandt andet have flere håndværksfag i folkeskolen, mens kommunerne skal have mere fokus på optaget. Få overblikket her.
Rundt om i landet er der meget stor forskel på, hvor mange af de unge der vil være håndværkere, og det vil regeringen nu gøre noget ved.
I et nyt udspil til en reform af erhvervsuddannelserne foreslår regeringen derfor at afsætte omkring to milliarder til området fra 2019 til 2022. Det eksisterende sparekrav på erhvervsuddannelserne består dog.
De nye penge skal blandt andet gå til at afhjælpe manglen på håndværkere rundt om i landet, der hænger sammen med faldende optag på erhvervsuddannelserne og store regionale forskelle.
I flere nordsjællandske kommuner er det eksempelvis kun omkring fem procent, der vælger en erhvervsuddannelse, mens det flere steder i Jylland er næsten hver tredje.
- Jeg ved ikke, hvad der er sket i vores land, men vi er jo kollektivt blevet ramt af en eller anden form for uddannelsessnobberi, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Færre vælger erhvervsskoler
- Regeringens målsætning er, at mindst hver fjerde vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse i 2020. I år er det kun 19 procent.
- Fra skoleåret 2013/2014 til 2016/2017 er tilgangen til erhvervsuddannelserne faldet med 19 procent.
- I 2014 blev den seneste reform af erhvervsskolerne foretaget. Siden da er frafaldet på grundforløbet faldet fra 27 til 20 procent.
Sparekrav fortsætter
Erhvervsuddannelserne vil også de kommende år være omfattet af det såkaldte omprioriteringsbidrag, som er et sparekrav på to procent. Regeringen tilfører derfor penge, samtidig med at erhvervsskolerne skal aflevere penge.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen forsikrer, at det samlet vil ende med et plus for erhvervsskolerne, men kan ikke svare på hvor meget.
- Det kan jeg ikke i hovedet, siger Lars Løkke Rasmussen under præsentationen torsdag.
- Vi har ikke generelt penge til at opgive omprioriteringsbidraget før 2022. Men vi ønsker et Danmark i balance, og at der er mulighed for at drive uddannelse i områder, hvor der ikke bor så mange mennesker, tilføjer han.
Ifølge undervisningsminister Merete Riisager (LA) kommer halvanden af de to milliarder kroner til at gå til erhvervsuddannelserne, mens en halv milliard går til at opkvalificere folkeskolerne.
S: Et cirkusnummer
Hos Socialdemokratiet mener erhvervsuddannelsesordfører Mattias Tesfaye, at regeringen har gang i et "cirkusnummer".
Han er glad for, at der lægges op til at styrke erhvervsuddannelserne og siger, at mange af forslagene også er socialdemokratisk politik. Problemer er dog, at omprioriteringsbidraget fastholdes, lyder det.
- Ethvert økonomisk tilskud til erhvervsskolerne er godt. Men vi står med det ene ben inde i valgkampen, og nu kommer de så med halvdelen eller måske lidt mere af de penge, de har stjålet, siger Mattias Tesfaye til TV 2.
Glæde hos LO og Dansk Metal
Flere interesseorganisationer og fagforbund har også reageret på regeringens udspil. Her kan læse et udpluk af dem.
Claus Jensen, formand for Dansk Metal:
- Med det nye udspil er der lagt op til en helt ny måde at integrere informationsarbejdet i folkeskolen, og jeg tror, initiativerne vil have en klar effekt, hvis de bliver gennemført.
Lizette Risgaard, formand for LO:
- Det er fint, at flere unge får mulighed for et års grundforløb, så de får bedre tid til at træffe et valg. Det er også rigtig godt, at de lidt ældre elever får mulighed for ekstra undervisning, hvis de har brug for det.
Louise Pihl, underdirektør i Dansk Byggeri:
- De 55 forslag og to milliarder kroner rummer gode muligheder for, at vi kan komme op i gear og få givet erhvervsuddannelserne et nødvendigt boost. Men træerne vokser ikke ind i himlen. Den helt almindelige undervisning tilføres desværre ikke flere penge.