Gymnasielærer droppede karaktererne - nu har han fået reprimande fra minister

Gymnasielærer Rasmus Lundby har fået en reprimande af ministeriet, efter han gav sine elever samme karakter i løbet af året - og kun individuel årskarakter. Eleverne var vilde med det - det var ministeriet ikke.

Anne Kirstine Bach Kristensen er tilhænger af et skoleår uden andet end årskarakter. Foto: TV2

1 af 2

Rasmus Lundby fik sidste år en undervisningspris for at fjerne de løbende karakterer fra sin undervisning.

I samarbejde med tv2.dk

Sidste år gav gymnasielærer Rasmus Lundby alle sine 1.g-elever 7 i mundtlig historie. 

Ikke fordi de alle sammen var lige dygtige, men fordi han og eleverne havde aftalt at arbejde ud fra et karakterløst system.

I stedet for en klassisk, retvisende karakter fik eleverne derfor alle det samme, når gymnasielæreren skulle taste karakterer ind i systemet i løbet af skoleåret. De ville dog få en retvisende, afsluttende årskarakter. 

Tanken var, at det skulle hjælpe eleverne til at holde fokus på den individuelle respons, de fik af deres lærer, og ikke blot gå op i karakteren. Og eleverne var glade for ordningen. Men det er Undervisningsministeriet ikke.

Mail fra ministeren

Derfor måtte gymnasielærer Rasmus Lundby torsdag fortælle de samme elever, som nu er begyndt i 2.g, at han ikke kan fortsætte deres karakterløse system. 

Han og Aalborg Katedralskole, hvor han underviser, har nemlig modtaget en reprimande fra Undervisningsministeriet.

I en mail, som TV 2 har set, bliver uddannelsesinstitutionen bedt om at redegøre for forløbet og give eleverne løbende standpunktskarakterer, der rent faktisk siger, hvor de ligger fagligt. 

Det sker for det første, fordi det er ulovligt, påpeger undervisningsminister Merete Riisager (LA) i 'Go' morgen Danmark'. Ifølge loven skal elever nemlig have standpunktskarakterer mindst én gang i løbet af hvert skoleår som led i den løbende evaluering. 

Derudover mener hun også, at man svigter eleverne ved ikke at give dem den karakter, de faktisk har gjort sig fortjent til.  

- Det, du siger til eleverne, er sådan set: “Din præstation er ligegyldig. Det, du gør, og den måde, du anstrenger dig på, er ikke vigtig. Du får det samme resultat uanset hvad", lyder det fra ministeren, som tilføjer: 

- Så du bruger meget tid på dem, du snakker med dem, og det er rigtig godt og stærkt. Men jeg synes faktisk, du svigter dem i forhold til at holde den her information tilbage for dem, siger hun i 'Go' morgen Danmark'

Karakterer fyldte for meget 

Det mener Rasmus Lundby dog ikke selv. Han har i flere år arbejdet med, at han ikke gav sine elever karakterer for deres skriftlige afleveringer i samfundsfag. 

Og den nordjyske gymnasielærer er faktisk blevet belønnet med en særpris for netop dette, da Politiken i maj uddelte Undervisningsprisen - et initiativ, der hylder de lærere, som udfordrer og engagerer deres elever. 

Dengang Rasmus Lundby gav karakterer på traditionel vis, var hans oplevelse, at eleverne bladrede hurtigt hen over den mundtlige feedback for at komme over til tallet. 

- Når de havde set karakteren, så arkiverede de opgaven lodret. Og her mener jeg helt bogstaveligt. Mange smed den simpelthen ud. Det var ikke af ond vilje, det var bare sådan, det var. De havde ikke mere at bruge den til, siger han i 'Go' morgen Danmark'

Derfor fik han lyst til at eksperimentere med de karakterer, eleverne får i løbet af et skoleår. Og han har mærket store forandringer:

- Det betyder, at eleverne faktisk fokuserer på, hvad de skal lære i stedet for at være forhippede på en præstation, der udløser en karakterbonus, siger han. 

- Jeg anfægter ikke, at karakterer er gode til en bedømmelse. Men den måde, de løbende karakter bliver praktiseret på, gør, at målet bliver forfejlet. Det undergraver læringen, lyder det fra læreren. 

For nemt at sammenligne sig med andre

Og eleverne i klassen på Aalborg Katedralskole er enige med Rasmus Lundby. De har selv haft mulighed for at vælge, om de ville have 7 i mundtlig historie som alle andre, eller om de ville have en rigtig karakter hele vejen igennem. Men alle har været med på vognen. 

Anne Kirstine Bach Kristensen er tilhænger af et skoleår uden andet end årskarakter. Foto: TV2

Idéen til det karakterløse system i klassen er faktisk affødt af en af eleverne selv, som mente, at karaktererne kvalte hendes lyst til at lære og skabte en dårlig kultur blandt eleverne.

- Jeg synes, at den her snak om karakterer kom til at fylde rigtig meget i vores klasselokale. Det blev for nemt at sammenligne sig med sine klassekammerater, med sine venner, i stedet for bare at fokusere på sig selv og sin individuelle læring, siger Anne Kirstine Bach Kristensen i 'Go' morgen Danmark'.

- Jeg endte med at blive rigtig utilpas med det. 

Rektor: - Intentionen fejler ingenting

Nu må de dog vende sig til at få karakterer for deres mundtlige præstationer i historie, for Rasmus Lundby har taget henvendelsen fra ministeriet til efterretning.

- Jeg bryder loven ved at have den praksis, som jeg har. Hvis jeg skulle fortsætte med det, ville det nok betyde, at ministeren ville lægge mig i benlås inde på Slotsholmen, siger han til TV 2. 

Rektor på Aalborg Katedralskole Christian Warming oplyser, at episoden ikke får konsekvenser for gymnasielæreren, og at alle andre klasser har fået karakterer, som de skulle. 

- Det gælder kun den her 1.g-klasse, som han har lavet forsøget med, og det skal han naturligvis ikke gøre igen. Men ligesom eleverne skal bruge et rum, hvor de kan lære af deres fejl hellere end karakterer, så skal Rasmus, som er en utrolig dygtig lærer, naturligvis også have plads til at lave fejl. Selve intentionen er der ingenting i vejen med, siger rektoren.

Forsiden lige nu