Læger om ret til at afvise genoplivning: - Vi vil ikke kaste os over patienter, vi ikke kan få liv i

Patienters ret til genoplivning bør altid følge lægens vurdering, mener Lægeforeningen. Juridisk har patienten ingen ret til at kræve behandling.

71-årige Erik Riisager har hjerteproblemer, men er ikke i tvivl om, hvad han ønsker, hvis hans hjerte pludselig skulle stoppe med at slå: Han vil have, at lægerne forsøger at genoplive ham.   

Men det har hans læger i Region Nordjylland afvist og også efter, at hans sag har været behandlet i Patientklagenævnet, er den livsglade nordjyde blevet nægtet at få ændret den betydningsfulde afgørelse. 

Lægeforeningen, der repræsenterer de læger, som har taget beslutningen, erkender, at spørgsmålet om genoplivning er et etisk dilemma, men holder fast i, at Erik Riisager som patient ikke bør have vetoretten.  

- I sidste ende er det en faglig vurdering af, om det vil virke. Når patienten dør - altså når hjertet stopper med at slå - så skal vi i første omgang vurdere, om patienten kan genoplives. Dernæst skal vi foretage en faglig vurdering af, hvilket liv, de bliver genoplivet til, siger lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing. 

Partier vil beskytte patientens ret

Både Dansk Folkepartis og Socialdemokraternes sundshedsordførere støtter, at Erik Riisager selv må bestemme, om han vil genoplives. Lægen kan oplyse om den risiko, som patienten løber, men de rynker begge næsen over, at det er lægen - og ikke patienten selv - som skal bestemme, om det liv, de bliver genoplivet til, er "godt nok".  

- Det er en glidebane mod, at vi siger, hvad der er et værdigt liv, og hvad der er et uværdigt liv. Det er altid op til den enkelte, siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselotte Blixt. 

Ifølge Lægeforeningen handler det ikke om, at de ikke vil lytte til patientens ønsker, men nærmere, at de ikke vil udsætte en syg for unødvendig belastning.

- Det er absolut ikke lige meget, hvad patienten siger, og i langt de fleste tilfælde bliver patient og læge enige.

I langt de fleste tilfælde bliver patienterne afvist, fordi de simpelthen ikke kan genoplives, siger Andreas Rudkjøbing.

- Man kan også sige, at det er uværdigt at forsøge at genoplive en - altså kaste sig over en, som er uafvendeligt døende, og som man ikke kan få liv i igen, siger han. 

Etisk Råd: Patienten kan ikke kræve behandling

38 procent af 5800 TV 2 læsere har stemt, at lægerne gerne må tage beslutningen om Erik Riisagers genoplivning. 62 procent mener altså, at Erik Riisager selv bør have det sidste ord. 

Etisk Råd er overvejende enig med Lægeforeningen. 

- Det er et teknisk spørgsmål, hvordan livskvaliteten er efter en genoplivning. Hvis den lægelige vurdering er lavet omhyggeligt og samvittighedsfuldt, er det en konstatering af, at han (Erik Riisager, red.) ikke kan tåle et hjertestop, og hans tilstand kan blive meget dårligere, end den er nu, siger Gorm Greisen, formand for Etisk Råd.

Patienter har ret til at takke nej til behandling, men de kan ikke kræve behandling, og da genoplivning er en form for behandling, er det ikke muligt for en patient at kræve det af de sundhedsfaglige.


Seneste nyt

fra Nordjylland