Lille julemirakel på vej: Måske sne til Nordjylland

Arkivfoto. Foto: Daniel Christensen, TV 2 VEJRET

I samarbejde med tv2.dk

Der kan være julesne i luften over Danmark juleaften.

Der kan sagtens være julesne i luften over Nordjylland, når danskerne rundt om i landet sætter tænderne i anden, gåsen eller flæskestegen - er der stadig en lille chance for vi kan få lokal hvid jul.

Gammel kold polarluft, der juleaften blæser ind over Danmark med kraftige byger kan give julesne - i det mindste i luften. Når bygerne bevæger sig ind over landet, er luften så tør, at der på trods af varmegrader kan falde sne i den nordlige del af Jylland, lyder det fra TV2 Vejret. 

Smeltning og fordampning af sneen får temperaturen til at falde - og snefnuggene ventes fra juleaftensdag om eftermiddagen at kunne nå hele vejen ned til jorden.

Sandsynligvis bliver det slud eller tøsne, der falder - men det kan ikke udelukkes, at der i Nordjylland kan falde sne, som også lægger sig på jorden.

Sker det allerede i løbet af eftermiddagen, så har vi lokal hvid jul. Den hvide jul afgøres nemlig kl. 16 juleaftensdag - ved kirketid. Det mest sandsynlige er, at vi skal længere hen på juleaften før julesneen kan dale over dele af landet. 

Har du et godt tip?

I samarbejde med tv2.dk

Flere nyheder fra TV2 Nord