Mere varme på vej - så varmt bliver det i den nye uge

Prognosen for den nye uge ser solrig ud, og kun en dag bliver præget af byger.

Det er som om, sommervejret ingen ende vil tage her i maj måned 2018. Sommertøjet, solcremen og solbrillerne skal igen flittigt i brug i den nye uge. 

Højtryk vil præge vejret i Danmark. Det betyder, at temperaturen alle dage kommer over 20 grader, og flere af dagene kan vi komme op omkring 25 grader.

Tirsdag får vi gode lange solperioder og højeste temperaturer omkring 22 grader.

Der vil tirsdag omkring middag dannes skyer, som vokser sig noget større i eftermiddagstimerne. Helt lokalt kan det dryppe i de sene eftermiddagstimer.

Onsdag og torsdag vil temperaturerne generelt komme op mellem 20 og 25 grader. 

Erfaringsmæssigt ser vi i situationer som denne, at temperaturerne godt kan blive en anelse lunere end modelberegningerne. Der er altså mulighed for 25 grader onsdag og torsdag.

En meteorologisk sommerdag er defineret ved, at der måles over 25 grader ved mindst en af de officielle danske målestationer. Det er skat allerede 9 gange dette forår, hvilket er mere end vi oplevede hele sidste sommer.

Fredag ser ud til at blive ugens mest solfattige, hvilket også kan ses på temperaturerne.

Prognosen har desuden regnbyger i løbet af fredagen.

Prognoserne bliver generelt mere og mere usikre, des længere vi ser frem, så til weekenden skal de tages med et gran salt. Tendensen er, at et nyt højtryk vil give sol, tørvejr og igen højere temperaturer. Nogle modeller byder på højere temperaturer end grafikken indikerer. 

Først fredag kan landmændene se frem til en smule regn til de trængende marker.
Først fredag kan landmændene se frem til en smule regn til de trængende marker.
Foto: Aina González / Seerbillede

 


Seneste nyt

fra Nordjylland