Har du allerede helt styr på, hvem du skal stemme på, og vil du bare gerne have din demokratiske pligt overstået?

Så kan du fra i dag brevstemme. Der er nemlig præcis tre uger til valget 5. juni, og det betyder, at staten nu er forpligtet til at tage imod brevstemmer.

Er du stadig ikke sikker på, hvor krydset skal sættes, så kan vores kandidattest måske hjælpe dig. Den kan i hvert fald vise dig, hvilke politikere du er mest enig med.

Her kan du gøre det

Trods udtrykket 'brevstemme', så behøver du faktisk ikke fiske et frimærke frem og sende din stemmeseddel i et rigtigt brev. Brev-delen af brevstemmen sker først efter, du har sat dit kryds, for så er det nemlig din kommune, der er ansvarlig for, at stemmen når frem til rette sted inden 5. juni.

Hvis du ønsker at afgive en brevstemme, så skal du bare møde op på et af de steder, der tager imod dem. Det vil typisk være på den lokale borgerservice, der fra i dag vil have sat stemmeboksen op og spidset blyanterne.

Andre steder, der kan brevstemmes, inkluderer fængsler, sygehuse, plejehjem og endda i dit eget hjem, hvis du ikke er i stand til at forlade det. Sidstnævnte kræver dog en dispensation, som du kan finde vejledning til her.

Og hvis du er i udlandet, så kan der stemmes på danske konsulater og ambassader.

Sådan gør du

Når først du har fundet frem til din borgerservice inden for åbningstiden, så foregår resten stort set ligesom på valgdagen.

Du skal huske at tage pas, kørekort eller sygesikringskort med, og når borgerservice har fundet ud af, hvem du er, får du udleveret en stemmeseddel og en kuvert til at lægge stemmesedlen ned i, når krydset er sat.

Du skal dog være opmærksom på, at der indtil videre kun vil stå partier på stemmesedlen. Det endelige overblik over, hvilke kandidater der stiller op hvor, er nemlig ikke på plads før cirka otte dage inden valget.

Hvis du er nødt til at stemme personligt inden da, så skal du selv finde en kandidat i din kreds og skrive vedkommendes navn på sedlen.

Du kan stemme flere gange

Hvis det så senere viser sig, at din kandidat har flyttet til en anden kreds, så kan du faktisk gøre noget, der ellers er meget usædvanligt i et demokrati - du kan bare stemme igen.

Det vil dog betyde, at den første brevstemme bliver slettet, men du har faktisk altid muligheden for at brevstemme flere gange, også hvis du bare fortryder dit valg. Det kan du gøre helt frem til 31. maj, hvor der bliver lukket for brevstemmer.

Hvis du har brevstemt på en kandidat, der siden flytter kreds, og du ikke afgiver en ny stemme, tæller din stemme bare på kandidatens parti.

Og hvis du brevstemmer i et andet område end dit eget, så skal du selv undersøge kandidaterne, også selvom kandidatlisterne er endelige. For kandidaterne på den stemmeseddel, du får udleveret, vil naturligvis være nogle andre end dem, du kan stemme på.

Valget til Europa-Parlamentet har du i øvrigt kunnet brevstemme til længe, og her er listen med kandidater klar.

Flere brevstemmer

Hvis du vælger at brevstemme, er du ikke helt lige så speciel, som du ville have været for et par årtier siden. Antallet af brevstemmer er nemlig i kraftig vækst.

Ved det seneste folketingsvalg i 2015 lå brevstemmeprocenten på 8,7. Dermed fortsatte en stigning, der har været i gang et stykke tid - ved valgene i 2001 og 2005 var det under fem procent, der brevstemte.

Det er en tendes, der ærgrer valgforsker Kasper Møller Hansen, da det ifølge ham er kendetegnende for Danmark, at vi gør noget socialt ud af at stemme.

- Når man brevstemmer, har man ikke samme oplevelse af at gå ned på demokratiets festdag og sætte krydset, siger han til Ritzau.