Regeringen og Dansk Folkeparti vil med en ny vækstplan for danskøkologi afsætte mere end en milliard kroner til Økologisk Arealtilskud de næste to år.

Udmeldingen kommer, samtidigt med at nye tal fra Økologisk Landsforening viser, at efterspørgslen på økologiske varer er rekordhøj. I 2017 voksede det totale salg af økologiske varer på hjemmemarkedet og til eksport således med 16 procent.

De ekstra penge skal gå til det såkaldte arealtilskud, som konventionelle landmænd får, når de omlægger deres produktion til økologi. 

Og ifølge miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er det nødvendigt at øge det nuværende tilskud, så det samlet kommer op på omkring 1,1 milliarder kroner de kommende to år.

- Økologien stormer frem, og aldrig har økologi fyldt så meget i indkøbskurvene, i køleskabene og på tallerkenerne hos danskerne. Og aldrig har interessen for at omlægge til økologi hos danske landmænd været større, siger Esben Lunde Larsen til TV 2.

Omlægningsstøtten ventes at få det økologiske areal til at vokse med knap 70.000 hektar til 305.000 hektar. Dermed vil et landbrugsareal på størrelse med hele Fyn blive drevet økologisk ved udgangen af 2019.

Coop: Billigere varer kan være på vej

Det økologiske salg accelererede for alvor i 2015, hvor supermarkedskæden Coop sænkede prisen på en række økologiske varer.

Siden da har efterspørgslen været støt stigende, og hos Coop er afdelingschefen for ansvarlighed, Thomas Roland, glad for, at udviklingen nu understøttes yderligere.

- Jeg tror først og fremmest, det betyder, at vi får en jævn tilgang af nye økologiske producenter og dermed flere produkter, vi kan sætte på hylderne, siger Thomas Roland til TV 2.

Direkte adspurgt, om priserne skal sættes yderligere ned, svarer han:

- Ja, det er vores håb. Jo flere der lægger om, og med større omsætning i mange af de økologiske kategorier, jo oftere vil vi kunne se yderligere prissænkninger på de økologiske varer, siger Thomas Roland.

Det betyder dog ikke, at forbrugerne kan forvente, at de økologiske varer bliver lige så billige som de konventionelle.

- De kommer aldrig ned på niveau med de konventionelle varer. Der er jo nogle særlige hensyn, økologer tager, som gør den produktion dyrere, siger han.

Nødvendigt at støtte trods succes

Den store efterspørgsel efter økologiske varer gør, at det i mange tilfælde kan være en økonomisk fordel at omlægge til økologi.

Et nærliggende spørgsmål er derfor, hvorfor det overhovedet er nødvendigt at støtte et erhverv, der er i klar fremgang.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen fremhæver, at der er en karensperiode på cirka to år, når landmænd omlægger fra konventionelt til økologisk. Her kan landmanden ikke sælge sine varer som økologiske, og derfor er det ifølge ministeren nødvendigt at yde støtte.

Regeringen har ikke nogen målsætning for, hvor meget det økologiske salg skal fylde.

- Vi har et ønske om, at økologien skal være markedsdrevet. Vi har ikke en ambition om en bestemt procentsats. Men vi har en ambition om, at de landmænd, der gerne vil omlægge, kan gøre det, og at de negative udfordringer, der er ved økologien, kan blive udraderet, siger Esben Lunde Larsen.

LanboNord er glade for støtten

Hos LandboNord er formand Niels Vestergaard Salling glad for at økologien tilføres flere penge. Han har dog en anke.

- Vi er super tilfredse med, at regeringen vil støtte det økologiske landbrug. Min eneste bekymring er, at man vil ende med at overforsyne markedet, så priserne falder for meget, siger han til TV2 Nord.

I Nordjylland mener han, at det især er konventionelle kvægavlere og planteavlere, der vil lægge om til økologisk landbrug.

Hovedparten af de 373 millioner kroner kommer fra EU-midler.