Pedersen og Juhl vinder All England

Foto: PAUL ELLIS / Ritzau Scanpix

Foto: PETER CZIBORRA / Ritzau Scanpix

Foto: Rui Vieira, Ritzau Scanpix

Foto: PETER CZIBORRA / Ritzau Scanpix

1 af 5

I samarbejde med tv2.dk

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl vandt finalen i to tætte sæt.

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl er All England-mestre.

I en tæt finale besejrede danskerne det fjerdeseedede japanske par bestående af Yuki Fukushima og Sayaka Hirota.

Det er første gang nogensinde, at Pedersen og Rytter Juhl vinder den prestigefulde turnering i Birmingham.

I et nervepirrende andet sæt, hvor japanerne længe var i teten, sejrede danskerne med 21-18 efter en stærk slutspurt.

Og så kunne jublen bryde løs. Begge spillere røg i gulvet med knyttede næver.

  Foto: PETER CZIBORRA / Ritzau Scanpix

Første sæt afgjort på fejldom

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl havde overhånden fra kampens begyndelse og lagde hurtigt afstand til de japanske modstandere.

Halvvejs gennem første sæt førte danskerne med 11-7, inden Yuki Fukushima og Sayaka Hirota udnyttede en håndfuld lange dueller til at komme tilbage og udligne til 17-17.

En japansk fejl gav imidlertid Pedersen og Rytter Juhl finalens første sætbold ved stillingen 20-19.

Og efter et dramatisk point, hvor japanerne retmæssigt følte sig snydt af kampens dommer, tog det danske par sættet.

Fukushima hævdede, at Rytter Juhl ramte den fjerbold, japaneren sendte afsted, inden den gik ud over baglinjen, men dommeren rystede på hovedet.

  Foto: Rui Vieira, Ritzau Scanpix

Første triumf siden 1965

Ikke siden 1967 har Danmark vundet i damedouble ved den prestigefulde turnering.

Og det er første gang siden 1965, at en rent dansk par stryger til tops i damedouble ved All England.

  Foto: PAUL ELLIS / Ritzau Scanpix

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl havde muligheden sidste år, men der tabte de finalen.

Nu fik det danske toppar så sin revanche.

Der er mulighed for et sæt guldmedaljer mere til Danmark, når Mathias Boe og Carsten Mogensen spiller finale i herredouble ved All England.

  Foto: PETER CZIBORRA / Ritzau Scanpix

 

Flere nyheder fra TV2 Nord