Politiet finder nye alvorlige fejl - stop for brug af teledata som bevis

Justitsministeren mener, at fejl i teledata rokker ved danskernes tillid til retssystemet.

Rigsadvokaten stopper midlertidigt brug af teledata som bevis for domfældelse.

Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Suspenderingen kommer, efter at Rigspolitiet har identificeret fejl i forbindelse med konverteringen af geografiske koordinater for telemasters placering, lyder det i ministerens orientering til Folketingets retsudvalg.

Ifølge Rigspolitiet kan der i behandling af straffesager være indgået fejlbehæftede masteplaceringer.

Masteplaceringerne bliver brugt til at vise, hvor en telefon er på et givent tidspunkt. I retssager bliver teledata brugt til dermed at sandsynliggøre, hvor en tiltalt har været på et givent tidspunkt.

- Der er gang på gang kommet nye oplysninger frem i teledata-sagen. Det rokker ved vores tillid til retssystemet. På baggrund af de nye alvorlige oplysninger har rigsadvokaten nu besluttet at trække i håndbremsen, så teleoplysninger indtil videre ikke anvendes i retten som bevis på, at tiltalte er skyldig, eller som grundlag for varetægtsfængsling, siger justitsminister Nick Hækkerup (S) i meddelelsen.

Fejl i rådata

Rigspolitiet har konstateret "flere forskellige konkrete fejl" i den rådata, som politiet modtager fra teleselskaberne. Omfanget af og årsagen til fejlen er endnu ikke afdækket.

- Hvis man skal sige det kort, så er vi gået fra en situation, hvor man tidligere har oplyst, at der manglede teledata, til at Rigspolitiet nu oplyser, at der kan være fejl i rådata fra teledata - altså selve kilden til teledata, siger Nick Hækkerup til Ritzau.

Efter Rigspolitiets orientering har Rigsadvokaten instrueret landets anklagere om, at anklagere "ikke må anvende historiske teleoplysninger".

- De nu fremkomne oplysninger (...) sætter nye alvorlige spørgsmålstegn ved kvaliteten af de teledata, som anklagemyndigheden anvender i straffesager. Derfor har jeg som en umiddelbar konsekvens besluttet, at anklagere ikke må anvende historiske teleoplysninger, skriver rigsadvokat Jan Reckendorff til landets anklagere.

Ifølge Justitsministeriet skal konsekvenserne af fejlene vurderes over de kommende dage.

Indtil videre vil suspenderingen gælde i to måneder indtil 18. oktober 2019. Ifølge ministeriet skal tiden bruges til at undersøge fejlene og finde ud af, hvad det giver anledning til.

Betydning for straffesager

Rigspolitiet konstaterede problemet med usikre teledata i februar 2019, men orienterede først Landsforeningen for Forsvarsadvokaterne på et møde 6. juni. Domstolsstyrelsen, der har det administrative ansvar for landets domstole, fik ingen information før 13. juni.

Dommerforeningen blev først orienteret, da journalister henvendte sig.

Fejlen er opstået i det program, som siden 2012 har konverteret teleselskabernes rådata til oplysninger, som er blevet brugt i forbindelse med bevisførelse for mistænkte personers gøren og laden i visse straffesager.

Fejlen kan have medført, at mistænkte er blevet frifundet på en forkert baggrund, og at andre omvendt er blevet kendt skyldige.

"En katastrofe"

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage kalder fejlene katastrofale, fordi "masteoplysninger spiller en afgørende rolle i rigtig mange straffesager" i forhold til at bestemme, om sigtede er i nærheden af gerningsstedet på gerningstidspunktet.

- Set i dette lys, som gør teleskandalen endnu mere alvorlig, mener jeg, at Rigsadvokaten reelt ikke har haft andre muligheder end straks at bremse brugen af teledata, indtil fejlen med sikkerhed er identificeret og udbedret. Det vil være fuldstændigt uacceptabelt, hvis domstolene fortsat varetægtsfængsler og dømmer borgerne ud fra et materiale, som muligvis er fejlbehæftet, siger Mette Grith Stage.

I begyndelsen af juli nedsatte Nick Hækkerup en gruppe på fem personer, der skal undersøge sagen.

Formand for gruppen er landsdommer Olaf Tingleff. De andre medlemmer er professor i strafferet Jørn Vestergaard, advokat Karoline Normann, advokat Kristian Mølgaard og tidligere chefpolitiinspektør Sten Skovgaard Larsen.

Gruppen skal blandt andet fastsætte retningslinjer for myndighedernes gennemgang af de mange sager.

Der er umiddelbart tale om 10.700 sager, hvor der kan være begået fejl.

Et tal, der dog kan stige.

- Indtil man har det fulde overblik og indtil man har undersøgt alt det, der skal undersøges, kan der dukke nye ting op, siger Olaf Tingleff til Ritzau.


Seneste nyt

fra Nordjylland