TV2 Nord

Salat solgt over hele landet får folk til at kaste op

Denne salat har i flere tilfælde ført til opkast. Foto: Fødevarestyrelsen

I samarbejde med tv2.dk

Det vides endnu ikke, hvad det præcist er i salaten, der giver problemerne.

Hvis du har købt en Superfood Salat fra Cofoco med rødbeder, kylling og hummus, så bør du kassere den eller levere den tilbage til butikken.

I hvert fald, hvis den er en del af det parti, der er produceret 8. oktober og er mindst holdbar til 12. oktober.

Fødevarestyrelsen oplyser nemlig, at salaten i flere tilfælde har ført til opkast kort efter indtagelse. Det vides endnu ikke, hvad det præcist er i salaten, der giver problemerne.

Salaten er solgt i 7-Eleven-butikker over hele landet og hos online-supermarkedet nemlig.com. Den har en nettovægt på 322 gram.

Fødevarestyrelsen er nu i fuld gang med at undersøge salaterne for at finde årsagen til, at folk bliver syge af den.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord