Mågerne i Aalborg bryder sig ikke om Klaus Godiksen.

- De er jo ikke dumme, og så snart de spotter mig, er der alarmskrig, og ’mojn så er de flojn’, siger Godiksen, der er ansat som skytte ved Park & Natur i Aalborg Kommune.

I Aalborg er måger blevet en plage. Men også i Horsens, Aarhus, Odense, København og mange andre byer er den gal, og Naturstyrelsen modtager stadig flere ansøgninger om lov til at regulere fuglene – hvor regulere betyder at aflive.

Det oplyser forstkandidat og vildtforvalter i Naturstyrelsen, Anders Jensen, til Kristeligt Dagblad.

Vores egen skyld

Men det er først og fremmest vores egen skyld, at måger og mennesker i stigende grad støder sammen. 

For det første bygges der rigtig mange boligblokke i havneområderne, og kysten er som bekendt mågers naturlige leveområder. 

For det andet er vi generelt blevet mindre tolerante over for naturens ”støj” og klager, når dyr skriger, kvækker, synger og skræpper. 

For det tredje ligner tidens byggestil fuglefjelde for en måge – og på de flade tage kan fuglene yngle og være i fred for rovdyr. Og for det fjerde har især to mågearter ændret vaner.

- Der er simpelthen flere sølv- og havmåger, som bliver hængene i byen, når ungerne er udruget, hvor de egentlig burde flyve ud i naturen igen. Og det skyldes, at vi smider madrester fra os i parker og på pladser. Biotopen i byerne er blevet for god. Her er jo alt, hvad de skal bruge, siger skytte Klaus Godiksen.

Mågeskrig og -klatter generer

Det er især mågernes skrig, der får folk til at klage over ødelagt nattesøvn.

Men også det faktum, at fuglene hugger mad fra cafébordene, er et konfliktpunkt. Ligesom syreholdige mågeklatter på parkerede biler er upopulært.

De måger, der bliver i byerne, når ynglesæsonen er forbi, kaldes tillægsfugle eller gæstemåger, og de er ikke sådan lige at blive af med igen. Heller ikke selvom der er opfundet flere måder at afskrække dem på. For eksempel med drager formet som store rovfugle.