Påskelørdag bød på solrigt vejr, næsten ingen vind og temperaturer der nåede 20 graders varme i Midtjylland. Men selvom vejret var roligt, så kunne specielle meteorologiske fænomener opleves.

I Himmerland blev Niels Poulsen vidne til en spektakulær nærmest tornado-lignende hvirvelvind midt ude på en pløjemark. Der var ikke en sky på himlen, men støvet fra marken blev hvirvlet op i en cylinder-formet hvirvelvind.

Kaldes en støvdjævel eller en høtyv

Og selvom det kunne ligne en mindre tornado, så er fænomenet som oftest langt mere fredeligt.

Sådan en hvirvelvind kaldes på engelsk en dust devil eller på dansk en støvdjævel.

Hvirvelvinden dannes, når luften nær jordoverfladen opvarmes og hurtigt stiger til vejrs. Ofte sker det i et område, hvor luften nær jordoverfladen har gode betingelser for at blive opvarmet optimalt, og hvor luften kan få lov at stå stille i længere tid.

Det var netop tilfældet over den mørke mark, hvor der samtidigt var næsten vindstille.

Bakker, læhegn eller andre små forhindringer, som eksempelvis maskiner eller grusbunker på en byggeplads, kan skabe forstyrrelser i luftens bevægelser, og der kan så dannes små hvirvler, som står ganske stille.

Er der sammenfald mellem en af disse bobler af meget varm luft og en mindre hvirvel, så kan støvdjævlen opstå.

Når disse små bobler af varm luft - også kaldet termikbobler - stiger til vejrs, strækkes luftsøjlen, og ligesom når en skøjteprinsesse trækker armene til sig, øges rotationen af en eventuel hvirvel, og støvdjævlen opstår.

I Danmark kender vi også fænomenet som en høtyv, da det ofte er noget, som ses på høstede marker i sensommeren, hvor hvirvelvindene kan løfte hø og halm til vejrs.

Parhelic-bue blev set på Bornholm

Men det var ikke kun særlige meteorologiske fænomener på landjorden, der førte sig frem i forårsvarmen.

På Bornholm, blev der således set en mærkværdig, men smuk bue, som gik lige gennem en højtliggende issky.

Halvcirklen er en såkaldt parhelic-bue, som der kan gå lang tid mellem at observere. Den dannes - som ved mange andre optiske fænomener - når lys rammer iskrystaller i atmosfæren.

Hvis iskrystallerne er orienterede lodret, så kan sollys, som rammer siderne af iskrystallerne, blive reflekteret i en bue.

Buen vil i princippet gå gennem solen, men det kræver, at der også er isskyer lige ved solens placering på himlen. I lørdagens tilfælde var der kun en del af himlen, som var dækket af isskyer, og det var i dette tynde skylag, at den særprægede bue dukkede op.