31-årig sigtet nægter sig skyldig i manddrab

Efter drabet i Thisted mandag aften blev en 31-årig mand i dag fremstillet i grundlovsforhør

Ved grundlovsforhøret i retten i Holstebro vedrørende drabet i Thisted mandag aften blev en 31-årig mand sigtet for manddrab, men nægtede sig skyldig. 

Den sigtede så meget forvirret ud, da han blev ført ind i retssalen. Han var voldsomt forslået på både kroppen og i ansigtet og har blandt andet fået et blåt øje. Derudover var hans venstre arm i slynge, mens den højre var i gips.

Sigtelsen mod den 31-årige mand lød på, at han mandag aften skulle have begået manddrab mellem klokken 22 og 23.55.

En 31-årig mand blev i dag fremstillet i grundlovsforhør - sigtet for at have slået en anden mand ihjel mandag aften i Thisted. Den sigtede blev anholdt i går formiddag, efter han selv ringede til politiet.

Offeret var ligeledes en 31-årig mand, som mistede livet efter adskillige knivstik og snit på hovede og hals. Mens den sigtede nægtede sig skyldig i manddrab, erkendte han at have begået vold med døden til følge. 

Herefter blev der bebudet lukkede døre for resten af grundlovsforhøret af hensyn til den videre efterforskning. Politiet har nemlig ikke kunnet fastlægge hele den sigtedes færden mellem drabstidspunkt og anmeldelsestidspunkt endnu.

Det var den sigtede selv, der anmeldte ringede til politiet og fortalte, at der var en død mand i hans lejlighed tirsdag morgen. Han blev varetægtsfængslet i fire uger.

Der er fortsat navneforbud i sagen, da de pårørende til den dræbte endu ikke er underrettet.


Seneste nyt

fra Nordjylland