Borgmester håber vælgerne skifter parti

Én er først blevet konservativ for fem måneder siden. Én kæmper mod en tidligere landstræner. Og én har resten af byrådet imod sig. Landsdelens tre konservative borgmestre er hårdt presset.

Thisteds borgmester er i år konverteret fra venstre til de konservative. Nu håber hun, at vælgerne vil gøre det samme.

- Jeg mener jo, at jeg er den, jeg altid har været. Nu er det femte gang, jeg stiller op. Og dem, der har fulgt mig, de ved godt, hvad jeg står for, siger Lene Kjeldgaard, Borgmester, Konservative, Thisted Kommune.

Det var Venstre selv, der sidste år vragede hende som spidskandidat - til fordel for Niels Jørgen Pedersen. Men Lene Kjeldgaard var ikke færdig med politik. Derfor søgte hun nye græsgange hos de grønne.

- Jeg har prøvet kræfter med opgaven i otte år. Jeg har sikret, at vi er kommet videre i Thisted Kommune med udviklingen. Vi står sammen om de svære ting. Og det arbejde vil jeg gerne forlænge, siger Lene Kjeldgaard, Borgmester, Konservative, Thisted Kommune.

Borgmester tror på genvalg – trods manglende opbakning

I Vesthimmerland Kommune sidder landsdelens tredje konservative borgmester. Men flere sager om inhabilitet og politianmeldelser har betydet, at ingen nu vil pege på Knud Kristensen som kommunens fremtidige styrmand.

- Vi har ikke formået at genoprette tilliden til Knud Kristensen det sidste halve år, men nu kommer der et valg, og forhåbentlig er det med til, at vi får en ny situation efter valget, siger Per Bisgaard, Byrådsmedlem, Venstre, Vesthimmerlands Kommune.

Men selv håber Knud Kristensen på at ku lægge sagerne bag sig - og på endnu fire år i borgmesterstolen.

Jeg skal stille med fjorten mandater på valgnatten. Hvis ikke man havde den ambition, når nu man stiller op til et kommunalvalg, og man har været med i nogle år, så er man vel ikke rigtig interesseret i det, siger Borgmester Knud Kristensen, Konservative.

Grøn er som bekendt håbets farve - og håbe, det gør borgmester Lene Kjeldgaard i Thisted også.

- Målet er at sikre konservative et godt valg. Vi er et stærkt hold, og vi håber på at komme til at stå for ledelsen af kommunen fremadrettet, siger Lene Kjeldgaard, Borgmester, Konservative, Thisted Kommune.

Ved sidste valg fik Det Konservative Folkeparti 8,4 procent af stemmerne på landsplan.


Seneste nyt

fra Nordjylland