Borgerforening i angreb på Thisted Kommune: Det de gør, er dobbeltmoral af værste skuffe

I samarbejde med TV MIDTVEST

Kan man være en kommune med fokus på miljøet og samtidig bruge sprøjtegifte i grøfter og vejkante?

Signalværdien kommunen sender hænger jo slet ikke sammen med den profil man gerne vil have udadtil.

Jørn Søndergaard, formand for borgerforeningen i Østerild. 

Ja mener man i Thisted kommune - nej mener flere borgerforeningsformænd i kommunen. Heriblandt Jørn Søndergaard, der er formand for borgerforeningen i Østerild. 

- Generelt er det en dårlig ide at begynde at sprøjte igen. De burde i stedet slå grøfterne lidt oftere. Det er dobbeltmoralsk pludselig at ville gå tilbage til igen at bruge sprøjtegifte. Signalværdien kommunen sender hænger jo slet ikke sammen med den profil man gerne vil have udadtil, lyder det fra Jørn Søndergaard, formand for borgerforeningen i Østerild.

Læs også Kommune lokker kronisk syge ud i idrætsforeninger

Thisted kommune er med sin geografiske placering fyldt med flere unikke naturområder og brander sig i høj grad på netop respekten for naturen. 

Vil fortsat værne om natuen

I Thisted Kommune ser formanden for Klima-, Miljø-, og Teknikudvalget ikke en direkte modsætning mellem at være en kommune med fokus på natur og så samtidig anvende sprøjtegifte til at bekæmpe ukrudt i vejkanter og grøfter. 

- Jeg kan godt forstå bekymringen fra borgerne. Der er bare sket meget i de 20 år siden vi besluttede at skrue ned for brugen af sprøjtegifte. I dag er man i stand til at målrette anvendelsen til kun at ramme direkte på ukrudtsplanten.

- De midler vi har tænkt os at bruge er godkendt af miljøstyrelsen til formålet, så vi gør det her med en god smag i munden, forklarer Esben Oddershede, Formand, Klima-, Miljø-, og Teknikudvalget, Thisted Kommune.

 

Flere nyheder fra TV2 Nord