Jungledyret Hugo hitter på nettet

Med børnesange og fagter er Hugo og hans venner blevet et hit på Youtube. Mere end 1,5 millioner ser hver måned videoerne.

Der er fyldt op foran scenen, da jungledyret Hugo, ræven Rita og aberne Zik og Zak skal underholde.

For både børn og forældre er kvartetten et velkendt syn.

De hitter nemlig med videoer på YouTube, hvor de blandt andet synger børnesange med fagter til.

Se dem synge her:

Det er Jonatan Gregersen, som hvert år står i spidsen for at finde på underholdning til børnene i Jesperhus Feriepark. 

Han er en af folkene bag YoutTube-succesen.

- Vi fandt en greenscren og to aber, og så lavede min kæreste Ida de her fagtesange, som næsten er kommet op på 3 millioner visninger, siger han.

Bliver genkendt på gaden

Med mere end 26.000 abonnenter på YouTube, slår de alle andre forlystelsesparker i Danmark.

Og populariteten kan mærkes.

- Min kæreste bliver stoppet på gaden og i bussen af folk, der har set de her sange. De ser det i børnehaven, og de ser det alle steder, siger Jonatan Gregersen fra Jesperhus Feriepark.

Den første film om Jungledyret Hugo blev lavet i 1993, og siden 2009 har Hugo været maskot for Jesperhus Feriepark.

Sange, som ferieparkens maskotter optræder med, er blevet et hit på Youtube.

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland