Den 23-årige somaliske Mohamed Ibrahim, der arbejder på Tican slagteriet i Thisted, blev tidligere på året midtpunkt i en større integrationsdiskussion. 

Nu afviser Styrelsen for International Rekruttering og Integration at godtage hans ansøgning, hvori han håber at få ophold via beløbsgrænseordningen, der kan sikre borgere ophold, hvis de tjener mere end 417.793,60 kroner om året.

- Jeg mener, det er noget, man har opfundet til situationen, fordi der er så meget fokus på Mohamed-sagen, siger Julia Jensen, der er Mohamed Ibrahims advokat. 

Ophidset diskussion

23-årige Mohamed Ibrahim har ifølge hans kollegaer gjort meget for at integrere sig. Han er pligtopfyldende på sit arbejde og deltager aktivt i foreningslivet i den lille by Hundborg udenfor Thisted, hvor han bor, siger de og hans advokat. 

Udlændingestyrelsen vurderer, at Somalia er sikkert nok for den 23-årige slagteriarbejder at vende hjem til, og han fik derfor besked på at forlade Danmark inden 13. januar. Efterfølgende opstod der er større diskussion i medierne, hvor Mohamed Ibrahim blev hovedpersonen. Lige nu behandles hans klagesag i Udlændingenævnet.  

Som en udløber af diskussionen blev Mohamed Ibrahim flyttet fra dag-hold til nat-hold, og det betød, at han kom over beløbsgrænsen. Nu har hans advokat fået et høringssvar fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Ifølge advokaten køber SIRI ikke ansøgningen om at komme under ordningen, fordi Mohamed Ibrahims grundløn ikke er høj nok. Han kommer kun over grænsen med hjælp fra diverse tillæg. 

- Sådan som de forstår lønnen, så har Mohamed en grundløn, og den er kun på de her lidt mere end 160 kr i timen. Det er den, de ligger til grund som en garanteret løn. Det er det, de mener, der står i loven. At der skal være en garanteret løn, siger Julia Jensen.  

Julia Jensen er dog helt uenig i SIRIs tolkning af loven. 

- Det mener jeg faktisk ikke, der står nogen steder i loven. Det, jeg mener, der står i loven, er, at man skal opfylde den her beløbsgrænse. Så skal man selvfølgelig sikre sig, at det er en realistisk løn.

Julia Jensen vil nu forsøge at overbevise SIRI om, at tolkningen af loven er forkert, men hun erkender, at sagen kan ende med også at skulle for Udlændingenævnet.    

- Den løn, han får, den er sammensat af en masse moduler. Han er jo slagteriarbejder. Der er tillæg for en masse forskellige ting. Tillæg for overarbejde og tillæg for akkord, weekend og søndage og helligdagstillæg. Det er sådan, lønnen er sat sammen i branchen, siger Julia Jensen.    

- Hvis man kigger i deres egen vejledning, så står der ikke noget som helst om, at beløbsordningen ikke omfatter folk på timeløn - kun på månedsløn. Hvis det er det, man vil frem til med den her afgørelse, så kunne man jo bare have skrevet det. Det er heller ikke det, der står i loven, siger Mohamed Ibrahims advokat.