Stort indbrud: Værktøj for mere end 100.000 stjålet

Tyve har været på spil i Hanstholm. Foto: Shutterstock (Arkivfoto)

I samarbejde med TV MIDTVEST

Et værksted i Hanstholm har haft ubudne gæster.

Mellem 100.000 og 150.000 kroner.

Det er værdien på de tyvekoster, som ukendte gerningsmænd slap afsted med, da de natten til torsdag brød ind på værkstedet HM Elektro i Hanstholm.

- Vi kan ikke finde ud af, præcist hvordan de er kommet ind, men de har stjålet kabler, en grill af rustfri stål og en masse værktøj, både elektrisk værktøj og almindeligt håndholdt, forklarer Jørgen Jensen fra Thisted Politi.

Han fortæller, at politiet har gennemrodet værkstedet for spor, afhørt vidner og nu undersøger, om der kan være et overvågningskamera i området, der har fanget indbrudstyvene på bånd.

Hvis du ved noget, så kan du kontakte politiet på 1-1-4.

Flere nyheder fra TV2 Nord