Trods vindmøller: Surfere elsker stadig Hanstholm

Trods bekymringer for to år siden har det vist sig, at der er vind nok til både møller og surfere i Hanstholm.

Der er stadigvæk masser af vind, bølger og surfere i den nordligste del af Cold Hawaii i Thy. Det til trods for en frygt for tre vindmøller på Hanstholm Havn i 2017.

- Vi var bekymrede for, at det ville blive svært at udnytte de gode forhold, hvis vinden blev hakket i stykker af de her møller, forklarer Stian Eide, som er formand for Surfklubben Nasa.

Havnen ville udskifte fire mindre vindmøller med tre store. Men her to år senere er der både vind til møller og surfere.

- Vi har gået efter en både-og-løsning, hvor både vindmøller og surfere kunne være her. 

- Det er vigtigt for os at holde fast i dialogen med surferne og få skabt et miljø, hvor surferne kan få lov til at udnytte de fantastiske forhold, forklarer havnedirektør Niels Clemensen.

Det var netop på dette surf-spot, at der for nyligt blev afholdt EM i windsurfing.

Indslag fra den 22. september 2017.


Seneste nyt

fra Nordjylland