Voldsom gårdbrand på Mors: Tre mennesker på hospitalet og dyr aflivet

Ambulancer, lægehelikopter og en lang række beredskabsbiler har været tilstede på Mors. En gård med svineproduktion var torsdag eftermiddag ramt af en voldsom brand.

Brandfolk fra Nordjyllands Beredskab fik hjælp fra flere andre afdelinger ved en voldsom gårdbrand på Mors torsdag. 

quote Tre personer er bragt til tjek på sygehus, da de måske kan være blevet røgforgiftede i forbindelse med brandslukningen og arbejdet med at få grisene ud.

René Pagh, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi. 

Nordjyllands Beredskab fik hjælp fra flere andre afdelinger i slukningsarbejdet på landejendommen på Gammel Møllevej ved Redsted på Mors. 

Alarmen gik kl. 16.42, og ilden havde ramt en stor staldbygning med flere hundrede grise. 

Det lykkedes ikke at få alle grisene ud fra den brændende bygning, og en dyrlæge er tilkaldt for at aflive de skadede svin, oplyser vagtchef René Pagh fra Midt- og Vestjyllands Politi til Nordjyske. 

- Tre personer er bragt til tjek på sygehus, da de måske kan være blevet røgforgiftede i forbindelse med brandslukningen og arbejdet med at få grisene ud, oplyser vagtchef René Pagh fra Midt- Og Vestjyllands Politi til det nordjyske medie. 

Yderligere fire personer er blevet tilstet, men uden grund til et visit på hospitalet. Politiet ved endnu ikke, hvordan branden opstod. En brand der har beskæftiget 21 mand fra beredskabet. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland