Verdensmester holder første surfcamp i Klitmøller

Foto: Henrik Drivsholm, TV MIDTVEST

I samarbejde med TV MIDTVEST

Stand up paddle surf er den hurtigst voksende vandsport i verden, herhjemme har vi en tredobbelt verdensmester, som i disse dage afholder surfcamp

Den tredobbelte verdensmester i Stand Up Paddle Surf, Casper Steinfath,  har for første gang afholdt gang en surfcamp i Klitmøller.

-  Du får en masse folk ud på vandet, som i mere eller mindre grad har prøvet det før, og du får lov til at give dem nogle oplevelser, forklarer Casper Steinfath.

Omkring tyve deltagere fra hele Danmark, England og Sverige har i går og i dag kunne lære af den 23-årige verdensmester fra Klitmøller.

Sammen med sin kæreste har Casper Steinfath nemlig arrangeret Viking SUP Surf Camp, hvor både nybegyndere og øvede kan blive bedre til stand up paddle surf - en sportsgren, der er den hurtigst voksende vandsport i hele verden. 

- Personligt er jeg blevet rigtig meget bedre på den dag, med gode råd fra underviserne, forklarer Martin Jensen, der var deltager under campen.

Casper Steinfath skal surfe i World Cuppen i Japan i begyndelsen af maj.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord