Pas på lommetyve i nattelivet

Nordjyllands Politi har særligt fokus på lommetyve lige nu. I nat tog de en nær Jomfu Ane Gade i Aalborg med 15 mobiltelefoner på sig.

En 21-årig mand fra Rumænien blev i nat anholdt med lommerne fyldt med mobiltelefoner. Det var en bestjålet diskoteksgæst fra Jomfu Ane Gade, der meldte tyveriet til politiet. Her har en særlig gruppe i en periode holdt ekstra øje med tyve i Aalborgs natteliv - og det gav altså bonus lørdag nat.

- Vi samarbejder med restauaratørerne og dørmændene, for at få stoppet tyverierne, og det vil vi fortsætte med i fremtiden, siger Vagtchef Peter Redder, Nordjyllands Politi.

Ifølge politiet er nattelivet særligt attraktivt for lommetyve af helt oplagte grunde. Der er ofte mange mennesker, belysningen er dæmpet og folk er typisk påvirkede af alkohol. En oplagt cocktail for en lommetyv.

Den 21-årige rumæner, der blev anholdt i nat opholdt blev søndag idømt en såkaldt straksdom på 60 dages fængsel. Det betyder at han ryger direkte i fængsel. Når han har udstået sin dom bliver han udvist af Danmark med indrejseforbud i de næste 4 år.


Seneste nyt

fra Nordjylland